Hesselholt Fisk Eksport er en virksomhed med gamle og dybe rødder i det nordjyske.
Med dygtige medarbejdere, konstant produktudvikling, kvalitetsstyring, stor produktbredde, leveringssikkerhed og konkurrencedygtige priser er vi en tillidvækkende, attraktiv og stærk samarbejdspartner for fiskeindkøbere overalt i verden.

Hesselholt Fisk Eksport er et af Danmarks største fiskeeksportfirmaer beliggende i Hanstholm. Virksomheden omsætter for ca. 200 mio. kroner og beskæftiger ca. 45 medarbejdere.

 

Siden Jørn Hesselholts far i 1948 solgte sin købmandsforretning og blev fiskeeksportør, har familien bevidst satset på produktudvikling, medarbejderudvikling og kvalitativ kundebetjening. Det har betydet, at Hesselholt Fisk Eksport har udviklet et service- og kvalitetskoncept, derskaber lange og gensidigt frugtbare kunderelationer. I 1961 startede Jørn Hesselholt som 17-årig i virksomheden. Efter afsluttet soldatertjeneste og arbejde indenfor branchen andetsteds kom Jørn Hesselholt som 20-årig tilbage til firmaet. Ved faderens død i 1968 overtog Jørn Hesselholt, som 23-årig, på moderens anbefaling, kontrollen med virksomheden.

Det har altid været familiens overbevisning, at god kundepleje også kræver fremsynethed, og det var da også Hesselholt Fisk Eksport, der i 1967 købte den allerførste kasse fisk, der blev solgt på Hanstholm Fiskeauktion, som i dag er en institution i Danmark.

Næste større spring i virksomhedens vækst skete, da man i 1978 besluttede at producere fileter af hvidfisk i Hanstholm. Med en urokkelig satsning på høj kvalitet blev denne linie en stor succes, og fileter af hvidfisk tæller i dag som et af virksomhedens vigtigste produkter.

 

Hesselholt Fisk Eksport’s overordnede filosofi er i dag den samme, som den Jørn Hesselholt stod for, da han overtog ledelsen af virksomhede
– gennem udvikling af dygtige medarbejdere, konstant produktudvikling, kvalitetsstyring, stor produktbredde, leveringssikkerhed og konkurrencedygtige priser, at være en tillidvækkende, attraktiv og stærk samarbejdspartner for fiskeindkøbere overalt i verden.

 

 

 

Hesselholt fiskeauktion 1964