Pleuronectes platessa, er en fladfisk, der findes overalt i de danske farvande. Den er i øvrigt udbredt fra Middelhavet til Island og Hvidehavet. Den foretrækker steder, hvor bunden består af sten, sand og grus. De unge rødspætter findes på lavt vand, mens de voksne foretrækker 10-50 meters dybde.
Rødspætten er mest aktiv i døgnets mørke timer, mens den skjuler sig på bunden om dagen. Den skifter farve efter bundens farve og struktur.
Rødspætten kan blive op til 100 centimeter, men bliver i Danmark sjældent over 50 centimeter. Den typiske rødspætte er mellem 25 og 40 cm lang og vejer omkring 1 kg
Rødspætten er kendt for sit brune skind med de karakteristiske røde pletter på oversiden. Undersiden er snehvid med en silkeagtig fornemmelse.
Dens skæl er små og glatte og ikke taglagte. Munden er lille med ret tykke læber. Begge øjne findes normalt på fiskens højre side. På oversiden er rødspætten oftest brunlig med et grønligt skær og med spredte rødlige pletter, der ofte er omgivet af lyse eller mørke ringe. Undersiden er hvid.
Rødspætten er nok verdens mest kendte fladfisk pga. dens smagfulde kød, næsten cremede konsistens og alsidige tilberedningsmuligheder. Rødspætten er rig på protein, den indeholder meget lidt fedt og ingen kulhydrater. Rødspætten er en god kilde til de sunde omega 3-fedtsyrer, D-vitamin og har et højt indhold af selen.