Pollachius virens, er en ret stor torskefisk. Mørksejen kaldes også gråsej eller bare sej, og konserveret sej har handelsnavnet Sølaks. Sejslægten, Pollachius, består af yderligere en art, lyssej (eller lubbe) (Pollachius pollachius). (link til lyssej). Sejen er den mørkeste af sine artsfæller i torskefamilien.

Sejen kendes på at have en blåsort ryg, underbid og lys sidelinje, der er næsten helt lige. Glattet er placeret under den bagerste del af den første rygfinne. Den voksne sej mangler skægtråd, mens unge sej har en meget kort skægtråd. Mørksejen kan blive op til 1,6 meter og veje op til ca. 30 kg.

Sejen vandrer vidt omkring og følger ofte sildestimerne. Den findes i det østlige Atlanterhav fra Nordspanien til Island og Kola Halvøen. I danske farvande indtil Øresund og bælterne. På Færøerne er sejen en af de mest almindelige fisk.
Sejen fanges næsten udelukkende med trawl, hele året rundt.
Mørksejens kød, som har et svagt gråt / rosa skær, er, sammenlignet med torsken, blødere og med en mere markant smag. Det er en meget mager fisk, og fedtprocenten er på kun 0,3 gram pr. 100 gram.
Sejen er ligesom andre torskearter rig på proteiner, ligesom den har en høj værdi af Vitamin B12.